E-mail marketing er en af de mest undervurderede kanaler, hvis du spørger mig.
Alt for mange brands overser potentialet i e-mails, selvom det er en af de få kanaler, hvor du har direkte adgang til din målgruppe.
Her er der ingen algoritmer, der afgør, om dit budskab bliver set. Ingen klikpriser, der løber løbsk. Kun relevant kommunikation, der lander direkte i indbakken hos dem, der allerede har vist interesse for din forretning.
Når det gribes strategisk an, kan e-mails både skabe mersalg, opbygge loyalitet og sikre, at kunderne vender tilbage igen og igen.
For at få mest muligt ud af din e-mailindsats starter jeg altid med en grundig analyse af dit nuværende setup. Hvilke flows kører, hvor ofte sendes nyhedsbreve, og hvor kan vi optimere, så e-mails og sms’er ikke bare bliver støj i dine kunders indbakke.
Herefter bygger jeg en strategi, der sikrer, at vi får de vigtigste automations på plads. Velkomstflows, abandoned cart-mails og winback-kampagner er afgørende for at guide kunderne tilbage i butikken. Samtidig sørger jeg for, at dine nyhedsbreve ikke bare bliver sendt for at sende noget – men er målrettede, værdiskabende og bygget til at konvertere.
Når alt er sat op, tester og optimerer jeg løbende for at forbedre åbningsrater, klik og konverteringer.